|
ICES
er en international organisation, der står for koordinering og promovering
af havforskningen i Nordatlanten og de tilstødende have: det Baltiske hav
og Nordsøen.
Mere information kan findes i Konventionen.
ICES er mødested for mere end 1600 havforskere fra 20
forskellige lande i det Nordatlantiske område.
Netværket
af havforskere samler information om det marine økosystem. Derved udbygges
den viden vi allerede har om havene.
Informationen danner grundlag for uvildig,
upolitisk rådgivning.
Rådgivningen
bliver derefter anvendt af de 20 medlemslande, som yder økonomisk og videnskabelig
støtte til ICES i arbejdet med varetagelsen af Nordatlanten og de tilstødende
have.
Indsamling af viden
ICES planlægger og koordinerer havforskningen gennem
et netværk af komitteer, mere end 100
arbejdsgrupper, symposier, og en årlig
videnskabelig konference. De fleste møder bliver afholdt enten i ICES
hovedkvarter i København eller i medlemslandene.
Rådgivningen
ICES er hovedleverandør af rådgiving på det marine område
til regeringer og internationale lovgivende myndigheder, der varetager Nordatlanten
og de tilstødende have.
Promovering
ICES publicerer videnskabelig information og rådgivning i rapporter, publikationer
(Bl.a. ICES Journal of Marine Science),
på CD-ROM og på ICES' website.
Sekretariatet
ICES sekretariat har været placeret i København siden 1902. I dag
har Sekretariatet 53 ansatte som yder videnskabelig og administrativ hjælp
til hele ICES netværket.
Medlemslande
ICES' 20 medlemslande er:
Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland,
Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Portugal,
Rusland, Spainen, Sverige, England og USA.
|